I bosætter jer virkelig fornuftigt i forhold til hverdagens behov med under 300 meter til indkøb, skole og pasningstilbud, så hverdagen glider let. Der er heller ikke langt til flere rekreative områder med blandt andet en lille sø, bålsted, legeplads og gangstier, som alt sammen er en del af Ullerødbyen. I modsatte retning er der knap ti minutter på cykel til Selskov. Endelig har I blot cirka tre kilometer til Hillerøds hyggelige bymidte, Frederiksborg Slot og de skønne områder omkring.
De tre værelser ligger side om side og fremstår alle i gode, indretningsvenlige størrelser. Det største har endda et walk-in-closet, hvor garderoben kan bredes ud. I entréen er der også praktiske indbygningsskabe. Endelig har I et pænt badeværelse med gulvvarme, glasafskærmet bruseniche og plads til vaskefaciliteter.