Vi udlejer 113 lækre, nybyggede lejligheder på Carlsbergvej i Hillerød.
OM BOLIGEN:
Lejligheden her er beliggende på 3. sal og består af en entré, et flot, lyst køkken, et alrum/stue, et rummeligt badeværelse og et soveværelse med skabsplads. Lejlighederne er velindrettede og lækre, og eksempelvis sikrer store gulv-til-loft-vinduer både lys og luft i lejlighederne.
UDE:
Til lejligheden hører en skøn altan.
HÅRDE HVIDEVARER:
Lejligheden har køle- og fryseskab, indbygningsovn, induktionskogeplade, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
HUSDYR:
Katte: Lejere kan ansøge om tilladelse til at holde én indekat på adressen. Udekatte er ikke tilladt.
Hund: Det er ikke tilladt at holde hund.
Andre dyr: Kontakt os for vores samlede husdyrsregler.
PARKERING:
Der er fællesparkeringspladser ved ejendommen.
FÆLLESAREALER:
Ejendommen består af 3 sammenhængende længer, der ved at danne en trekant lukker sig om et stort, fælles gårdrum. I gårdrummet forbinder stisystemer de forskellige længer, og der vil være god plads til både grillhygge, leg og solbadning. Højden på længerne varierer mellem 4 og 5 etager - lavest mod vest og højest mod øst, og den varierende bygningshøjde udnyttes til at anlægge en stor, fælles tagterrasse, hvor det er oplagt at mødes med familier, venner og naboer.
ELEVATOR:
Der er elevator i opgangen.
OM OMRÅDET
Carlsbergvej ligger godt placeret i smukke Hillerød, der er kendt for sin stærke identitet og aktive byliv. Ejendommen ligger i gåafstand fra det absolutte bycentrum med gågadeområde, indkøbscenteret SlotsArkaderne, caféliv og kulturtilbud som eksempelvis Hillerød Musik & Teater. Tilsvarende er der blot 7-800 m til Rema 1000 og Netto, hvormed de daglige indkøb kan klares i nærområdet.
Fra Carlsbergvej er der ligeledes kort afstand til en række af byens skoler og uddannelsesinstitutioner, og eksempelvis er Hillerød Gymnasium & HF, Teknisk Gymnasium, Professionshøjskolen UCC og Frederiksborg Byskole placeret inden for en radius af 400 meter fra ejendommen. Tilsvarende kan du på blot en 5 minutters gåtur være i det nordvestlige hjørne af Store Dyrehave, mens du i løbet af 15 minutter kan nå Slotssøen, hvor Frederiksborg Slot ligger smukt placeret.