Er du til 'ny lejlighed' med alle tidssvarende finesser i en klassisk ejendom så se nærmere på denne bolig. Når du går op i at de små ting også skal være i orden.
Den centralt placerede ejendom er gennemgribende renoveret og i den forbindelse opgraderet med alle 'anno 2024' fornødenheder så som gulvvarme i badeværelse, alt i Miele hårdehvidevarer, energi- og støj optimerede vægge og vinduer for dejligt komfort og lavt forbrug. Højt til loft i alle rum med flotte, glatte gipslofter. Overalt ens, lyst parketgulv, indbygningsspots hvor det er passende. TV- og netværksstik i alle rum. Renoveret ind til benet som sjældent set i Haderslev.
Entre og gang
Indgang fra præsentabel opgang med masser af plads til sko og overtøj i garderobe og skabe. Via dørtelefon med billede bestemmer du hvem du lukker ind.
Bad
Velindrettet rum med indbygningstoilet, bad med unidræn og automatisk ventilation, spejl med indbygget lys, vaske- og tørremaskine.
Køkken
Lækre Miele hårdehvidevarer i velindrettet køkken med god bord- og skabsplads, induktionskomfur, indbygningsovn. Udgang til stor, privat terrasse i niveau med boligen.
Værelser
To lyse og regulære værelser med indbyggede skabe gør det nemt at indrette til soveværelse og børneværelse eller kontor.
Forbrug
Ejendommen er gennemgribende energirenoveret og har lavt forbrug og dermed miljøpåvirkning. Fjernvarme. Vand, el og varme afregnes direkte med forsyningsselskaberne.
Ude og naboer
Lukket, grønt gårdmiljø med plads til cykler og adgang til eget depotrum. Videoovervågning for ekstra tryghed. Ejendommen har et ordentligt og roligt beboermiljø.
Beliggenhed
Boligen ligger med 2 minutters gang til de rekreative områder omkring Haderslev Dam, legepladser, indkøbsmuligheder, gågade samt byens gamle middelaldergader og offentlig trafik.