VELKOMMEN TIL BYHUSENE
\- Spændende bygninger i absolut centrum af Haderslev
OBS vedr. forestående renovering:
Der planlægges i øjeblikket en større renoveringssag i 1627 Haderslev Byhuse i
følgende bygningsafsnit, Catharinaheim, Høppners Gård og Olaf Ryesvej.
Bygningerne skal renoveres og nogle af boligerne skal sammenlægges. Det
betyder at beboere i de berørte boliger eventuelt skal genhuses, enten
midlertidigt eller permanent. Denne opgave varetages af Haderslev
Boligselskab. Yderligere information herom vil følge, når renoveringen nærmer
sig.
Arbejdes forventes at starte primo 2023 og afsluttes ultimo 2025.
Der vil på baggrund af renoveringen ske ændringer i huslejen. Kontakt evt.
for mere info.
Boligerne
\- Ungdomsboliger 50 meter fra handelsskolen
Ungdomsboligerne ligger i to- og treetages rødstensbygninger lidt mod syd i
forhold til bymidten. Der er hyggelige grønne udearealer ved hver bygning,
hvor man kan samles omkring de opstillede bordbænkesæt. Lejligheden rummer
brusebadeværelse og et åbent tekøkken med varierende skabselementer. Der
medfølger køleskab med frostboks, to separate kogeplader og ovn. Der er faste
skabe i alle boliger. Til hvert lejemål hører et kælderrum og der er adgang
til fællesvaskeri. De daglige indkøb kan gøres omkring 400 m fra boligerne og
en hurtig cykeltur, så har du tilbagelagt de knap 2 km ind til centrum af
Haderslev med masser af liv, fitnesscentre og caféer.
_
El er inkl. i huslejen.__
\- Primært historiske bygninger centralt i Haderslev
Haderslev bymidte emmer af historie. Mange af bygningerne i Byhusene kan da
også føres langt tilbage i tiden. Det er her du skal bo, hvis du trives med at
bo i bygninger med få beboere, hvor boligerne ikke nødvendigvis er ens, hvor
der kan være velbevarede, oprindelige plankegulve, stuklofter, skæve vinkler,
prægtige husfacader og hvor gaden er brostensbelagt. Der findes også nyere
fælleslokale i Lavgade og der findes gæstelejligheder på Store Klingbjerg med
hhv. to og fire sovepladser, tekøkken og eget bad og toilet. Se flere billeder
Nærområdet
\- Byen, der rummer det hele
Haderslev er, med sin smukke domkirke og historiske bygninger, en driftig
købstad med et utal af specialbutikker, fitnesscentre, restauranter og cafeer.
Med fjorden som udgangspunkt og inderdammen er der basis for fiskeri, sejlads
og oplevelser i pagt med naturen. Gå en tur med vægterne, besøg Gram slot
eller deltag i de mange øvrige kulturelle arrangementer, som Haderslev byder
på. Der er 5 km til motorvejen, 25 km til Kolding og omkring 45 km til
grænsen.
Dette er en ungdomsbolig, som er til unge under uddannelse, og man skal være studerende for at komme i betragtning.