VELKOMMEN TIL BYHUSENE
\- Spændende bygninger i absolut centrum af Haderslev
Boligerne
\- Centralt beliggende – de fleste med udsigt til vand
Denne bygning blev opført i 1875 og fremstår med sine tre etager i pæn,
restaureret stand. Den blev i slutningen af 1980’erne totalrenoveret og
opfylder således alle krav til moderne boliger. Der er adgang til
fællesvaskeri og cykelskur, ligesom der er et dejligt grønt fællesareal med
bordbænkesæt ganske nær dammen. Der er mulighed for opbevaring på loft eller i
kælder, hvor hvert lejemål har eget rum. Ved indflytning udleveres en
parkeringsbillet til gæster, og har man bil får man tillige en beboer-
parkeringsbillet. I etrumsboligen er der et tekøkken i gangen og de øvrige
køkkener har varierende indretning og elementer. Der indgår køle-fryseskab,
glaskeramisk komfur og emhætte. Der er desuden installation til
opvaskemaskine. Lejligheden rummer et praktisk brusebadeværelse med mulighed
for at have vaskemaskine og kondenstørretumbler. Hvis der ikke er installation
fra forrige beboer, betaler lejer selv for denne.
_
opkræves direkte af forsyningsselskabet._
\- Primært historiske bygninger centralt i Haderslev
Haderslev bymidte emmer af historie. Mange af bygningerne i Byhusene kan da
også føres langt tilbage i tiden. Det er her du skal bo, hvis du trives med at
bo i bygninger med få beboere, hvor boligerne ikke nødvendigvis er ens, hvor
der kan være velbevarede, oprindelige plankegulve, stuklofter, skæve vinkler,
prægtige husfacader og hvor gaden er brostensbelagt. Der findes også nyere
fælleslokale i Lavgade og der findes gæstelejligheder på Store Klingbjerg med
hhv. to og fire sovepladser, tekøkken og eget bad og toilet. Se flere billeder
Nærområdet
\- Byen, der rummer det hele
Haderslev er, med sin smukke domkirke og historiske bygninger, en driftig
købstad med et utal af specialbutikker, fitnesscentre, restauranter og cafeer.
Med fjorden som udgangspunkt og inderdammen er der basis for fiskeri, sejlads
og oplevelser i pagt med naturen. Gå en tur med vægterne, besøg Gram slot
eller deltag i de mange øvrige kulturelle arrangementer, som Haderslev byder
på. Der er 5 km til motorvejen, 25 km til Kolding og omkring 45 km til
grænsen.
Fleksibel udlejning
Med fleksibel udlejning kan du som boligsøgende kommer længere frem i køen,
hvis du opfylder ét eller flere fleksible kriterier. Det betyder, at du kan få
en bolig hurtigere, end hvis du står på den normale venteliste.
Nedenstående fleksible kriterier er tilgængelige i denne boliggruppe:
Arbejdsmarkedstilknytning
Ansøger med job i Haderslev kommune som er bosiddende udenfor kommunen (fast
arbejde, mindst 25 timer ugentligt). Skal dokumenteres ved kopi af
ansættelseskontrakt på fast arbejde og de 3 sidste lønsedler, samt
bopælsattest.