Velkommen til Tinbergens Allé!
Her finder du denne flotte og lyse 3-værelses lejlighed på 92 kvadratmeter - med en STOR syd/vestvendt altan!
Køkkenet er godt indrettet med god plads, ovn, kogeplade, emhætte, køle/fryseskab, opvaskemaskine - og fin skabsplads.
Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens rummelige stue, der har et fantastisk lysindfald grundet de store vinduespartier ud til lejlighedens store, sydvendt altan med en hyggelig udsigt over grønne arealer. OBS... Billederne her er fra en 2.-salslejlighed, hvorfor den reele bolig har en overdækket altan.
Boligens badeværelse kommer med vaskesøjle og en dejlig bruseniche - mens hele rummet er udført i flotte materialer. I badeværelset er der (ligesom i resten af boligen) ydermere indlagt gulvvarme og ventilationsanlæg.
Fra den praktisk entré (oplagt til sko og overtøj) er der adgang til ekstraværelser, der ligesom soveværelset, har god plads til en stor seng - mens der i værelserne medfølger indbyggede skabe.
Til boligen hører et praktisk depotrum, mens der er fri parkering - også til gæster.
Husdyr kan tillades mod godkendelse af udlejet.