Lejemålet er indrettet med stue/udstue, to gode værelser, funktionelt køkken og pænt badeværelse. Der hører en skøn og rummelig terrasse med flot udsigt med til lejemålet, som giver masser af muligheder for hygge og familieaktiviteter.
Dette rummelige og velholdte flerfamilieshus opfylder enhver families behov. Ejendommen er opdelt i to beboelseslejemål med eget køkken, badeværelse, værelser, stue/værelser og altan/terrasse, men kan også anvendes som én samlet enhed for familien, der ønsker at bo flere generationer under samme tag.
Ejendommen byder på 180 m2 fordelt på to beboelseslejemål på 90 m2. Lejemålene er indrettet med køkken, stue, værelser, badeværelse og altan/terrasse, så her er rigeligt med plads at boltre sig på. Førstesalen kan evt. indrettes til ungdomsafdeling eller beboelse for bedsteforældre. Alternativt kan etagen også lejes ud. Ejendommen er omkranset af en lille og overskuelig have, der er nem at vedligeholde samt en stor fliseterrasse, hvor de lune sommeraftener kan nydes i fulde drag. Begge lejemål har brugsret til en 76 m2 kælder med flere disponible rum.
Det er også muligt at leje hele ejendommen til en samlet leje pr. måned på 9.500 kr. + forbrug.
Gedsted er en rolig landsby beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Byen tilbyder på trods af sin beskedne størrelse alt det en familie har brug for i hverdagen. Her er både skole, børnehus, købmand, skøn natur og fritidsaktiviteter samt en aktiv Beboer- og Erhvervsforening.