Måske en af havnens bedste lejligheder i Frederikssund pga. fænomenal udsigt!
Stueplan indeholder: Entré med adgang til depotrum. Under trappen til 1.salen har man et godt opbevaringsrum.
På 1.salen finder man lejlighedens 3 værelser. Det ene værelse er stort og med skabsvæg og har direkte adgang til eget badeværelse med vaskearrangement. Derudover ekstra badeværelse med toilet.
Fra fordelingsgangen er der videre adgang til den fantastiske stue kombineret med køkkenalrum. Stuen rummer halvdelen af det store rum og køkken med spiseplads den anden halvdel. I dette store hjerterum er der udsigt fra alle vinduer/dørpartier.
Udsigten er direkte mod vest således, at man får den skønneste solnedgang over Roskilde Fjord.
Lejligheden har 2 store altaner mod hhv. syd og vest. Derudover flisebelagt terrasse ved indgangspartiet.
Desuden p-plads, cykelskur og fælles skur.