Lejligheden indeholder: Dejlig entre' med plads til overtøj. Moderne hvidt køkken fra 2021 med grebsfrie skuffer, opvaskemaskine, stort køle/fryseskab, ovn, kogeplade og vaske/tørremaskine. Fra køkkenet er der adgang til lukket altan/udestue, mod hyggelig og rolig gårdmiljø. Stort soveværelse, med masser af skabsplads, og plads til både dobbeltseng og kontormiljø. Stor spisestue med adgang til altan, med fantastisk udsigt ud over Strandby Plads, og Esbjergs liv. I åben forbindelse med spisestuen, rummelig opholdsstue med god lysindfald fra stort vinduesparti. Flot badeværelse fra 2021 med hængetoilet, store klinker på gulvet, og hvide metro klinker i brusenichen. Lejligheden fremstår med sildebens-plankegulv i egetræ i gang, køkken og i begge stuer.
OBS: Der vil være et par afvigelser af indretningen i køkken og badeværelse, i forhold til indretningen på plantegningen.
Lejligheden er delevenlig.
For beboere i ejendomme er der mulighed for at låne en gildesal (ca. 25 pers.), samt et gæsteværelse til overnattende gæster. Der er også et lille værksted til rådighed.
Derudover medfølger lille kælderrum.
Super lækker lejlighed i gå/cykelafstand til både vand, skov og Esbjerg bymidte!