Nyrenoveret 3-værelses lejlighed / byhus i Esbjerg Midtby – indflytningsklar 1. februar 2025
Drømmer du om at bo i en moderne, nyrenoveret lejlighed/byhus i hjertet af Esbjerg? Så er denne 3-værelses bolig et oplagt valg for dig! Med en central beliggenhed i Kongensgade får du nærhed til byen samt egen stor terrasse, hvor du kan nyde de rolige omgivelser i baggården.
Lejligheden byder på en funktionel og rummelig indretning. Fra entréen træder du ind i en lille forgang, som fører dig videre til det åbne køkkenalrum og stuen. Her skabes en naturlig forbindelse, som indbyder til både hverdagshygge og gæstebesøg. I lejligheden er der ydermere ét soveværelse samt et værelse/kontor. Der er generelt gode opbevaringsmuligheder i boligen, så du nemt kan holde orden og udnytte pladsen optimalt. I lejlighedens badeværelse er der vaskemaskine og tørretumbler.
Der er parkeringsmuligheder bag ejendommen.