Her tilbydes indflytningsklar lejlighed som er indrettet til 1 - 2 personer, overalt fuldt udstyret og møbleret, beliggende i velfungerende ejerforening, i gåafstand fra midtbyens faciliteter og i ganske kort afstand fra Esbjergs shopping center "Broen", banegården, sygehuset og Esbjerg Torv.
Lejligheden indeholder: En rummelig entre med klinkegulve. Fordelingsgang med parketgulve og skabe. Badeværelse med klinkegulv, hvide elementer og bruseniche. Soveværelse med parketgulve, skabe og stor dobbeltseng bestående af 2 sammenkoblede boxsenge med dobbelt topmadras. Stor lys stue med parketgulv i åben forbindelse med køkkenet som er opsat i hvide elementer. Fra stuen er der adgang til en stor møbleret altan som vender rigtigt for solen.
Der er fri parkering på gadeplan. Aflåst cykelkælder og cykelstativer, fælles vaskerum med vaskemaskiner og tørretumblere (mod betaling) samt store fælles haveanlæg.
Ved indflytning leveres en "startpakke" med sengelinned, håndklæder og øvrige fornødenheder.
Lejeperioden er fleksibel.