Lys og charmerende lejlighed i midtbyen udlejes.
På godt udnyttede ca. 70 m2 findes en fin entré med indbyggede skabe. Et stort badeværelse med brusekabine, og plads til vaskemaskinen. Stort soveværelse med masser af skabsplads og et stort skråvindue. I det åbne køkken/alrum med stue i forlængelse, får man et stort lysindfald fra vinduerne, og rigtig god plads til både sofamiljø og spisestue. Originale fyrretræsgulve, og malede spær i loftet. Der findes kun to lejligheder i ejendommen, som derfor bærer præg af ro. Der siver ikke nævneværdig støj fra gågadelivet op i lejemålene, trods deres centrale placering.
Udendørs hører en fælles terrasse til lejemålet, hvor man kan nyde udelivet tæt på hjemmet. Der hører ligeledes et fælles, aflåst cykelskur til lejemålet, og det er muligt at leje parkeringsplads i gården. Kontakt udlejer for fremvisning eller yderligere information om lejemålet.