Lejligheden indeholder: God entré med plads til sko og jakker. Flot og lyst klinkebelagt badeværelse som er
spotbelyst. Stor stue, hvor der er god plads både til spisebordet og sofagruppen. Pænt Invita køkken, hvor der er godt med skabs- og bordplads. I køkkenet er der opvaskemaskine. Indretningsvenligt
soveværelse med udgang til stor og solvendt moderne altan, herfra er der udsigt udover gård og haven.
Tilhørende lejligheden er der kælder- og loftrum. Man kan frit benytte sig af den fælles gårdhave og græsplæne. Der er gode vaskefaciliteter.
Lejligheden er beliggende i den centrale, men rolige del af Esbjerg. Her befinder man sig tæt på mange af byens mest brugte og eftertragtede faciliteter. Havnen med dens mange arbejdspladser ligger lige rundt om hjørnet. Der er gode indkøbsmuligheder i form af Super Brugsen, Fakta, Føtex og Netto indenfor kort afstand. Gågaden med alle specialbutikkerne og cafémiljøet omkring Torvet. Tobakken og Musikhuset hvor det er muligt, at få en musikalsk og kulturel oplevelse. Derudover er der heller ikke langt til byens forskellige uddannelsesinstitutioner og området omkring Vognsbølparken med fitness og alle stadions.