Nyere og indflytningsklar 2 værelse lejlighed udlejes i Bramming centrum. Flere dagligvarebutikker i gåafstand fra lejligheden - bl.a. SuperBrugsen, Fakta, Aldi m.v. Og kun godt 500 m. til Bramming Station.
Lejligheden er beliggende på 1.sal i markant ejendom på Nørregade.
Her får du lyse vægge og lyse trægulve, så du nemt kan sætte dit eget præg på boligen.
Der er entré med plads til overtøjet, dejligt JKE køkken med opvaskemaskine, køle/fryseskab, emhætte, ovn samt keramisk kogeplade. I forlængelse af køkkenet ligger alrum/stuen. Desuden regulært værelse samt badeværelse med flisebelagt bruseplads, håndvask nedfældet i bordplade med underskabe.
Der mulighed for at sætte egen vaskemaskine og tørretumbler til i lejligheden.
Der er separat opbevaringsrum til hver lejlighed i kælderen.
Der er gratis parkering ved ejendommen.
NB: Fotos er fra nabolejligheden – som er en 3 vær. lejlighed. Dog er materialer, køkken, bad m.v. helt det samme.
Udover den angivne AC til varme og vand, vil der komme udgift til el. Lejer bliver tilmeldt selvstændig elmåler.
Kontakt os for mere info og fremvisning