Her har du en total nyrenoveret lejlighed centralt beliggende i Birkerød i dejlige naturskønne omgivelser.
Beliggenheden er god, fredelig og samtidig tæt på dagligvareindkøb, svømmehal og motionscenter. Flot vedligeholdt område.
Er du til naturoplevelser, er der rig mulighed ved Langedammen, Eskemose Skov eller Sjælsø.
Lejligheden her er fuldstændig nyrenoveret i 2024 og efter alle kunstens regler. Nye gulve, nye vægge, nyt køkken, nyt bad og nyt el. Alt er udskiftet i denne lejlighed. Og med en beliggenhed på 1.sal, så strømmer der massere af lys ind i rummene.
Kan muligvis lejes fuldt møbleret hvis dette er nødvendigt, dog mod merpris.
Lejligheden henvender sig bredt, da man har to gode soveværelser og en stor stue med både plads til spise- og sofaafdeling. Udsigten, både fra den franske altan, men også fra køkken og værelserne er dejlig grøn og man får fornemmelsen af rummelighed og plads. Ydermere, så har denne lejlighed et ekstra stort kælderrum på 7m2. Fælles vaskeri, mulighed for egen parkerings plads for kun 50 kr/mnd.