Er du/I til fantastisk udsigt og en spektakulær lejlighed, så læs med her. Denne 2.værelses lejlighed er perfekt til den kræsne og bevidste lejer, der ikke går på kompromis med detaljer og værdsætter en istandsat lejlighed med en flot udsigt ud over hele Aarhus by. Man får adgang til lejemålet via aflåst trappetårn med elevator fra gadeplan, der fører direkte op til lejligheden på 6.sal.
Der er tale om en 2værelses lejlighed i lækre materialer, hvor lejemålets hjerte er det lyse køkkenalrum med plads til både spisebord og en almindelige størrelse sofa og udgang til vestvendt altan, hvorfra man kan nyde den fantastiske udsigt udover Byparken og ned imod Brabrand Søen og Årslev Engsø. Køkkenet har medfølgende køle-fryseskab, ovn og kogeplader og det er muligt selv at ansøge om at indsætte en opvaskemaskine.
Ved siden af stuen er der et rigtig fint soveværelse med indbygget skab og der er mulighed for at have en mindre kontorplads eller en børneseng. De store vinduespartier ud imod altanen giver mulighed for at lufte ud og få dagslyset ind.
Lejligheden har desuden et flot badeværelse holdt i hvide klinker med separat bruseniche og medfølgende vaskemaskine. Der er mulighed for selv at installere en kondenstørretumbler, hvis det ønskes.
Desuden er der gratis parkeringsmuligheder lige udenfor ejendommen og bussen ind til Aarhus midtby holder lige på den modsatte side af vejen og kører hvert tiende minut. I gåafstand fra lejligheden finder man ligeledes Brabrands flotte Netto, og man kan ligeledes gå på opdagelse i Bazar Vest, hvor man kan gøre sine daglige indkøb.
Lyder dette som noget for jer/dig, skal du være meget velkommen til at sende os en besked – spørgsmålet er vel, hvem der kommer først til denne lækre lejlighed?
OBS: Billeder er fra en lignende bolig i samme opgang. Man kan ansøge om at holde 1. stk. indekat.