Lejligheden indeholder rummelig fordelings entré med adgang til køkken, soveværelse og to stuer en suite. Fra entreen er der ligeledes adgang til et lyst badeværelse med bruser og flisegulv. Lejligheden har et utrolig godt lysindfald.
Lejer betaler aconto varme, og der betales desuden 29,16 kr./mdr. til beboerrepræsentation.
Til ejendommen er hyggeligt gårdrum og i kælderen er der adgang til fælles vaskeri.
Frederiksbjerg er på mange områder en unik bydel i Aarhus. Frederiksbjerg er kendt som Aarhus’ spisekammer på grund af de mange specialforretninger med fødevarer og på grund af de to ugentlige torvedage på Ingerslevs Boulevard. Med byens største indkøbscenter, Bruuns Galleri, et selvstændigt caféliv, gåafstand til både skov, strand, lystbådehavn, Tivoli og stadion, er Frederiksbjerg et af byens mest efterspurgte områder.