Lækker moderne, lys og delevenlig 3 værelses lejlighed med stor terrasse i et flot og nyere byggeri fra år 2015.
Lejligheden er beliggende i Blomsterlunden i Tilst.
Lejligheden er et ideelt hjem for både parret, den enlige eller som delebolig for de studerende, der ønsker at bo roligt og moderne tæt på Aarhus.
Blomsterlunden udgøres af et virkelig dejligt og roligt kvarter i Aarhus-bydelen Tilst, tæt på Rema1000 og Bilka.
10 min på cykel til Skejby og 6 kilometers cykelafstand til hjertet af Aarhus centrum. Desuden tæt adgang til motorvejen.
Lejligheden ligger i stueetagen med terrasser på begge sider af boligen.
Lejligheden består af 76 veldisponerede kvadratmeter med både et lyst køkken-alrum og stue i ét, inklusiv opvaskemaskine, køleskab, to store værelser, samt et lyst badeværelse med kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen er forsynet med Genvex-anlæg, og der er gulvvarme overalt.
Ved siden af hovedindgangen ligger et fint skur, der bl.a. kan bruges til opbevaring af cykler, ekstra fryser mm. Der er masser af gratis parkeringsmuligheder lige foran boligen.
Udendørs er der grønne fællesarealer inklusiv en legeplads.
Husleje: 9500 kr/mdr.
Depositum udgør 3 mdr. husleje + 1 måneds forudbetalt husleje.
Lejeperioden er sat til 24+ måneder, men med mulighed for forlængelse.
Kontakt os for at høre nærmere og aftale om fremvisning.