I et af Aarhus' upcoming områder har Byggeselskab Mogens de Linde opført 95 lejelejligheder med 2, 3 eller 4 værelser plus altan/terrasse og fælles gårdhaver. Lejlighederne er fordelt i to karréer, som hver består af fire sammenhængende huse med takkede tage og gyldne facader i teglsten, der sender tankerne i retning af tidligere tiders byhuse. Stilen fortsætter indvendigt, hvor terrazzo og egetræ er blandt de kvalitetsbevidste materialevalg, som er med til at give en varm og hyggelig stemning.
Mejerihøjen er højt beliggende på toppen af Jens Baggesens Vej, der med sin placering giver rig mulighed for indkøb og shopping i Storcenter Nord, som i løbet af de kommende år vil blive dobbelt så stort. Udvidelsen inkluderer caféer, restauranter, boliger og en biograf med seks sale. Er du mere til sport og motion, kan du glæde dig over at være nabo til landets største Pure Gym, som rummer hele 5.000 m2.
Som beboer i Mejerihøjen, kommer du til at bo lige midt i uddannelsesområdet. For den studerende, betyder det få minutters gang til Aarhus Universitets mange uddannelsesinstitutioner og afdelinger. Samtidig ligger School of Business and Social Sciences (BSS) og Aarhus Tech indenfor 10 minutter på cykel.
Med en kort trille-tur ned af Langelandsgade, kan du opleve midtbyens mange muligheder, heriblandt shopping på strøget, Aros, Latinerkvarteret, den gamle Domkirke og "Åen" med sine charmerende caféer og restauranter. Når du trænger til et pusterum for det travle byliv, kan du på få minutter ligge i midtbyens største og mest prominente park - Botanisk Have.
Boligen er en 3-værelses lejlighed. Lejligheden indeholder entré, badeværelse, køkkenalrum med køkken-ø, stue, terrasse, et mindre og et større værelse. Begge værelser har god plads til opbevaringsskabe og/eller en lille kontorplads. En lækkert hjem med massere af udeareal, hvor man kan finde ro fra det pulserende byliv.
Til lejligheden medfølger et lille depotrum. Der er mulighed for at leje p-plads i p-kælderen for 1.000 kr./md. per plads. Cykelparkering kan foregå i stort aflåst cykelrum i p-kælderen. Garderobeskabe medfølger ikke.
Billeder er fra lignende lejlighed.