Lejemålet er blevet markeret som reserveret af udlejeren. Det bliver måske ledigt igen, hvis den valgte lejer springer fra. Ellers har vi stadig mange lignende lejemål til dig -
Indflytningsklar taglejlighed med masser af lys og luft. Boligen byder på to lyse værelser, et åbent køkken/alrum og store ovenlysvinduer, der skaber en fantastisk atmosfære.
Det stilrene køkken er opført i hvide elementer med integrerede hårde hvidevarer, og badeværelset har separat bruseniche samt vaskesøjle. Alt er holdt i lyse materialer og moderne design, og planløsningen er ideel til både par, små familier eller som delebolig.
Det er muligt at leje en p-plads i parkeringskælderen, og der er overdækket cykelparkering udenfor ejendommen. Derudover byder området på skønne og grønne fælles udearealer.
Lejligheden er beliggende i det populære Vejlby-Risskov, som ligger kun ca. 5 km fra Aarhus C og i cykelafstand fra både Risskovskov og Den Permanente. Indenfor gåafstand af ejendommen ligger desuden flere skoler og daginstitutioner, ligesom indkøbs- og shoppingmuligheder også findes indenfor cykel- og gåafstand med Veri Centeret kun 1 km væk.