Denne flotte lyse lejlighed byder på en stor og rummelig stue, med udgang til altan, og i åben forbindelse er spisestuen. Køkkenet er separat og indeholder køle-fryseskab, keramisk kogezone, emhætte og opvaskemaskine. Sidst er soveværelset stort og lyst, og badeværelset er velholdt med bruseniche.
Der betales aconto varme, udgiften til vand er inkluderet i lejen.
I kælderen er der fællesvaskeri, plads til cykler og opbevaringsmuligheder. Derudover er der et hyggeligt gårdanlæg til fællesbrug.
Lejligheden er beliggende i et grønt område tæt på Aarhus universitet og indkøbsmuligheder. Derudover er der gode transportmuligheder med både letbanen og busser lige rundt om hjørnet.