Nyere lækker 3 værelses lejlighed i Ceres Park på 72m2 (BBR) udlejes. Fra 01. juni 2025 kan I flytte ind denne østvendte lyse lejlighed, hvorfra man kan skimte nogle af Aarhus City’s ikoniske bygninger. Her fra 2. sal har alle 3 værelser store vinduer, så der er godt naturligt lysindfald i alle rum. Dertil kommer en 6m2 stor altan hvorfra man har vue til den foranliggende græsplæne og Cereshaven.
Lejligheden ligger på den gamle Ceres-grund. Herfra er der super nem adgang til byen og indkøbsmuligheder med 300m til Føtex og supermarkeder på Vesterbro Torv. Ceres-grunden er etableret med et grønt udeområde med pavilloner ned til Aarhus å, og lige på den anden side af åløbet ligger Aarhus Folkehus med restauration og et mindre parkområde.
Fra hoveddøren til lejligheden går man først ind i en entre med dobbeltskab til udendørs beklædning. Dertil kommer en niche med plads til overtøj. Køkken og stue ligger i direkte forlængelse af hinanden (i alt 19,6m2), hvor panoramavinduer udgør endevæggen og inviterer dagslyset indenfor i lejligheden.
Et flot køkken fra Designa er udstyret med opvaskemaskine, køle-/fryseskab, induktionskogeplader, ovn og emhætte, mens et pænt badeværelse med bruseniche også indeholder vaskemaskine og kondenstørretumbler. Decentral GENVEX ventilation sørger for indblæsning af frisk luft i opholdsrum og udsugning i køkken og bad.
Fra stuen er der adgang til de to værelser på hhv. 11,5m2 og 10,2m2 som begge har østvendte vinduer, og begge kommer med integreret skab med skuffer, hylder og bøjleplads. Lejligheden er således delevenlig iht. at de to værelser har egen dør/adgang fra stuen.
Med lejligheden følger et kælderrum og i komplekset er der fællesrum til at kunne stille en barnevogn eller lignende. Det er muligt at leje en p-plads i garageanlæg som ligger under bygningen. Cykelparkering foregår i p-kælderen. Opgangen har elevator fra stueplan op til lejligheden. Dyrehold er ikke tilladt. Lejeperiode er ubegrænset, dog minimum 1 år.
El, vand og varme afregnes direkte hos forsyningsselskaberne.
Forventeligt ved 2 personer: Vand: 300 kr./måned og Varme: 325 kr.
Billeder er fra bygherren.