Vi kan nu tilbyde udlejning af denne dejlige og lyse 2 værelses lejlighed midt i det attraktive Trøjborg.
Lejligheden har central entré med indgang til køkken, toilet, soveværelse og opholdsstue. Derudover er der et separat badeværelse som dog kun har indgang via soveværelset.
Køkkenet har god bord- og opbevaringsplads og der hører keramisk komfur, emhætte og køle-/fryseskab til lejemålet.
Både opholdstue og soveværelse er rummelige og af god størrelse, hvorved lejemålet da kan anvendes som delelejlighed - forudsat dog, at det separate badeværelse ikke opleves som en hindring.
Til ejendommen hører en hyggelig og afskærmet gårdhave, hvor beboerne kan nyde en fredelig stund omgivet af grønne planter.
Der er brugsret til fællesvaskeri i kælderen samt et disponibelt kælderrum.
Husdyr er ikke tilladt.
Lejligheden vil blive overtaget som nymalet og med nybehandlede trægulve, og er således lige til at flytte ind i.
Ejendommen er særdeles velbeliggende ud til hovedgaden, som har masser af caféer, restauranter og butikker i det pulserende og dejlige byliv, som særligt Trøjborg er så eftertragtet for.
Naturen er næsten lige uden for døren, hvor skov og strand er i umiddelbar nærhed.
Universitet ligger indenfor kort gåafstand og Aarhus BSS er blot en hurtig cykeltur derfra.
Såvel lejligheden som ejendommen er bestemt et nærmere kik værd.