Nyistandsat 2-værelses lejlighed der byder på både en stor altan, direkte udgang til haven og et splinternyt snedkerkøkken. Stuen, der ligger i åben forbindelse med køkkenet, er lys og med direkte adgang til den dejlige altan. Det rummelige og topmoderne snedkerkøkken er fuldt udstyret med alle hårde hvidevare såsom opvaskemaskine, induktionskogeplade, indbygningsovn og køle- og fryseskab.
Soveværelset er stort og indrettet med praktiske indbyggede skabe og flotte franske døre, der fører direkte ud til haven. Badeværelset er også både nymoderniseret og veludstyret med vaskemaskine, tørretumbler og bruseniche.
I ejendommen er der cykelparkering og opbevaringsmuligheder. Der er også et stort og hyggeligt fælles gårdanlæg.
Denne lejlighed er placeret midt på Trøjborg, hvor der er hyggelige caféer, butikker og indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet. Kun 300 meter væk ligger desuden både Risskov skov og stranden ved Den Permanente.