Lejligheden har to store værelser og et godt spisekøkken, hvorfor lejligheden er helt ideel til deling af to personer!
Lejligheden er beliggende på 2. sal i flot og velholdt ejendom. Lejligheden har flotte, lyse parketgulve samt udgang til skøn, altan. Badeværelset har naturligvis separat bruseniche, gulvvarme og egen vaskesøjle. Desuden lyse køkkener fra Svane køkken med alt i hårde hvidevare.
Flot og velholdt ejendom opført i 2007, med skøn og rolig beliggenhed i Aarhus City.
Ejendommen indeholder 104 lejligheder og råder over 79 parkeringspladser i kælderen som altid er aflåst bag elektronisk port. Kælderen rummer desuden cykelparkering, samt depotrum til alle lejligheder.
Her er der kun få minutters gang ned til det "trendy" Latinerkvarter med små, eksklusive specialbutikker og hyggelige restauranter og caféer. Universitetet og byens øvrige uddannelsesinstitutioner er ligeledes en kort cykeltur herfra.
Med et stenkast til Aarhus Havn, Riis skoven og stranden, er der samtidig rig mulighed for aktive udfoldelser lige udenfor døren. Dertil finder I Vennelystparken og Universitetsparken ”i jeres baghave”.