På Arresøvej i Risskov Engby udlejer vi en række skønne lejligheder.
INDE:
Alle lejligheder opføres med et lyst køkken/alrum med god plads til både at indrette sig med et lækkert køkken- og stueområde. I de 2-værelses lejligheder er der mulighed for at indrette sig med et eller flere separate værelser. I alle typer lejemål er der rummelige og lyse badeværelser.
UDE:
Alle lejemål har egen terrasse eller altan.
Ejendommen opføres som etagebyggeri bestående af henholdsvis 4 og 5 etager. På grunden etableres ydermere en dejlig og grøn gårdhave med gode plads til hyggeligt samvær og grillarrangementer. Her er der blandet andet basketbane og en balancebane, og der plantes hække, buske og træer for at skabe det grønne miljø.
HÅRDE HVIDEVARER:
Alle lejligheder indeholder køle- og fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn, indbygningskogeplader med induktion, vaskemaskine og tørretumbler.
HUSDYR:
Hund: Det er tilladt at holde hund i lejemålet. Der skal udarbejdes en husdyrserklæring.
Indekat: Det er tilladt at holde indekat i lejemålet. Der skal udarbejdes en husdyrserklæring.
Øvrige husdyr: Kontakt os.
PARKERING:
Til ejendommen hører der 75 parkeringspladser + 2 handicappladser i overdækket parkeringsareal., og i terræn er der også 10 parkeringspladser. Hvis du ikke har bil kan du trygt parkere din cykel i stueplan, hvor der er 222 cykelparkeringspladser.
OM OMRÅDET:
Ejendommen opføres i attraktive Risskov Engby, som er en ny, stor bydel i det nordvestlige Risskov. Her erstattes et gammelt, tæt industriområde med boliger, institutioner, indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter og erhverv. Det nye boligområde er allerede godt undervejs og rummer i dag flere karréhuse og rækkehuse, legepladser, en dagligvarebutik og forskellige takeaway-restauranter.
TÆT PÅ SØ OG HAV
Med kun 2 kilometer til den smukke Egå Engsø og 2,5 kilometer til Bellevue strand er boligerne på Arresøvej i gå- og cykelafstand til dejlige oplevelser i den østjyske natur. Egå Engsø er særligt elsket af fugleelskere, der ofte besøger området for blandt andet at få et blik af søens havørnepar. Søen er desuden en attraktiv destination for motionister, der benytter sig af søens 5 kilometer lange gå- eller cykelrute. Området omkring søen rummer også udendørs motionsredskaber og en cykelbane for børn. Er vejret til badning, er én af Danmarks fineste strande tæt på: Bellevue strand er det oplagte samlingssted for såvel børn, unge og ældre.
ET POPULÆRT BOLIGOMRÅDE
Aarhus-forstaden Risskov har i mange år været én af aarhusianerenes foretrukne boligområder – og med god grund. Her er du tæt på både havet, skoven, lokalt butiksliv, restauranter og sportsfaciliteter, mens Aarhus midtby kun er en kort cykeltur derfra. Fra Arresøvej er du kun 5,5 kilometer fra Aarhus Universitet og 6 kilometer fra Aarhus C. Begge dele nås nemt på cykel eller med offentlig transport. Letbanen stopper flere steder i Risskov, blandt andet ved Thorsøvej, som kun er 200 meter fra ejendommen på Arresøvej.