Drømmer du om en moderne og lys 3-værelses lejlighed? Så er disse nyopførte boliger fra 2021 lige noget for dig!
Lejlighederne fås både i stueplan med en skøn terrasse og på 1. sal med en solrig altan – begge vender mod syd og sikrer masser af sol og lys hele dagen.
Indenfor finder du en rummelig stue og et åbent køkken-alrum, hvor alt er topmoderne. Her er alt i hårde hvidevarer, inklusive en integreret opvaskemaskine, smukke hvide Svane Køkken-elementer og stilfulde laminatgulve. De store vinduespartier fra gulv til loft giver et fantastisk lysindfald og en skøn forbindelse til omgivelserne.
Badeværelset er elegant og indrettet med store grå klinker samt et lyst, moderne badmiljø. Der er også installeret en kombineret vaskemaskine og tørretumbler, så hverdagen bliver endnu lettere.
De to værelser er både funktionelle og hyggelige – begge med faste hvide skabe, laminatgulve og mulighed for at indrette en lille krog til fx. kontor eller studieplads.
Lejlighederne er en del af et fælles, indbydende gårdmiljø og til hver lejlighed hører et praktisk, uisoleret skur.
Parkering er nemt og gratis på de anmærkede pladser foran bygningen.
Huslejen er eksklusive forbrug. Forbrug af el, vand og varme betales direkte til værkerne.
Husdyr/kæledyr er desværre ikke tilladt.
Tulipanrækkerne ligger idyllisk i udkanten af Tilst, hvor du har adgang til både natur og byliv. Kun to kilometer væk finder du et stort butiksområde med masser af indkøbsmuligheder, og lige 500 meter fra boligerne ligger en Rema 1000. Tilst byder på flere skoler, børnehaver og Aarhus Gymnasium, og du er hurtigt på cykel i Aarhus og til de øvrige uddannelsesinstitutioner.
Med skønne grønne områder og kun få kilometer til Aarhus og Skejby Sygehus er du tæt på alt, hvad du behøver. Er du cykelentusiast, kan du hurtigt komme på supercykelstien til Aarhus – en sikker og hurtig rute. E45 ligger tæt på, og offentlig transport er nemt tilgængeligt.
Kontakt os for yderligere information og en personlig fremvisning – vi glæder os til at vise dig dit nye hjem!