Eksklusiv ejerlejlighed på 18. etage i Lighthouse – klar til indflytning
Nu har du en enestående mulighed for at blive en del af det ikoniske Lighthouse på Aarhus Ø. Denne eksklusive ejerlejlighed på 18. etage byder på en fantastisk udsigt, høj kvalitet og gennemtænkte løsninger.
Lejligheden er indrettet med en rummelig entré med indbyggede skabe, der giver optimal opbevaringsplads til overtøj og sko. Det stilfulde badeværelse er udstyret med væghængt toilet, en stor brusekabine med glasvæg samt vaskesøjle med både vaskemaskine og tørretumbler.
Det moderne køkken fra DESIGNA er elegant integreret i boligens åbne opholdsrum og indeholder eksklusive hårde hvidevarer fra Siemens. Fra både stue og soveværelse er der direkte adgang til en stor og velafskærmet altan med masser af plads – perfekt til afslapning og udeliv. Soveværelset har desuden indbyggede skabe, der sikrer optimal opbevaring.
Lejligheden er udført i eksklusive kvalitetsmaterialer og har gulvvarme overalt. De smukke børstede egetræsgulve tilfører boligen en varm og elegant atmosfære.
Der er mulighed for at leje en nummereret parkeringsplads for kun 1.500 kr. pr. måned.
Kontakt os for en fremvisning – denne unikke bolig er klar til indflytning og venter på sin nye ejer!