Udlejer kan fremvise digitalt. Se lejemålet hjemmefra - f.eks. via videoopkald.
Lys og moderne lejlighed med adgang til tagterrasse – attraktiv beliggenhed i Risskov
Velkommen til denne skønne lejlighed beliggende på første sal i en moderne ejendom i det attraktive Risskov Engpark. Ejendommen er udstyret med elevator og en dejlig fælles tagterrasse, som alle beboere frit kan benytte – perfekt til sommerdage og hyggelige aftener med udsigt over området. Der er parkeringsplads tilknyttet lejligheden, så du nemt og bekvemt kan komme til og fra boligen med bil.
Om området
Risskov er ideelt placeret, hvor byliv og natur mødes. Her bor du tæt på både Engsøen, Riis Skov og kun en kort cykeltur fra stranden, hvilket gør det nemt at kombinere hverdagens behov med naturoplevelser og ro – samtidig med, at Aarhus C er inden for rækkevidde. Der er desuden kort afstand til letbanen, hvilket gør det nemt og hurtigt at komme rundt i byen med offentlig transport.
For daglige indkøb finder du en REMA 1000 kun cirka 500 meter fra ejendommen – så det er nemt lige at smutte ned efter det, du mangler.
Ejendommen er en del af Risskov Engpark, et område der tidligere husede lager- og kontorbygninger, men som i dag har gennemgået en omfattende forvandling. Det nye boligkvarter er veludviklet og tilbagetrukket fra de store veje, hvilket skaber et fredeligt og trygt nærmiljø – ideelt for enlige og par, der ønsker at bo moderne og roligt med alt inden for rækkevidde.
Tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning – og husk at oplyse dit telefonnummer i din besked!