Velindrettet, totalrenoveret lejlighed, der byder på en lys stue, med udgang til en skøn altan, og et dejligt rummeligt værelse. Det separate køkken er unikt med en flot murstensvæg, og udstyret med keramisk koge-zone, køle-fryseskab og opvaskemaskine. Badeværelset er moderne og lyst med bruseniche. I entreen er der en kombineret tørretumbler og vaskemaskine.
I ejendommen er der et fælles fitnesslokale med 10-11 forskellige maskiner, fælles terrasse og adgang til fælles have. Ejendommen byder også på cykelkælder og plads til opbevaring.
Lejligheden har en god beliggenhed, som er central i Aarhus, tæt på den Gamle by, BSS og Botanisk Have. Der er gode indkøbsmuligheder, og lejligheden ligger i kort gåafstand til offentlig transport og til midtbyen.