English speaking tenants are also very welcome.
På Kirkegårdsvej, i en ejendom med i alt fire lejemål, er lejligheden på 2. sal klar til udlejning pr. 1. maj.
Lejligheden består af:
- Entré med plads til jakker og sko m.v.
- Stue mod gaden
- Værelse mod haven
- Køkken
- Badeværelse
Stuen vender mod nordvest, dvs. dejlig lys eftermiddage og aftener. Stuen er regulær og nem at indrette.
Værelset vender mod sydøst med fin udsigt og et dejligt morgen- og formiddagslys. I værelset er en lang skabsvæg med rigtig god opbevaringsplads (8 skabe med hylder, bøjleplads og skuffer).
Køkkenet har de sædvanlige fornødenheder, bl.a. en opvaskemaskine og kølefryseskab.
Til ejendommen hører en hyggelig have, til glæde for alle beboere. Du vil sammen med de andre beboere skulle deltage i græsslåning og trappevask, og du skal derfor have gåpåmod til disse forpligtelser.
I kælderen vil du have adgang til vaskemaskine og tørretumbler uden beregning.
Jeg håber, annoncen har vakt din interesse. Vi vægter højt at finde den helt rigtige beboer, som passer sammen med vores øvrige beboere i huset og værdsætter en lejlighed i en ældre bygning med dertilhørende charme og finurligheder.
Ønsker du en fremvisning af lejligheden, så skriv gerne om dig selv, hvad du beskæftiger dig med og hvorfor lejemålet er interessant for dig/jer.
Med venlig hilsen/Kind regards
Johanne