Med en beliggenhed på Langenæs bosættes man i rolige omgivelser, men tæt på
midtbyen. Langenæs byder på grønne områder, gode indkøbsmuligheder samt byens
uddannelsesinstitutioner lige i nærheden.
Området grænser op til Frederiksbjerg, som er kendt for sine mange restauranter, caféer
og specialforretninger. Hver onsdag og lørdag kommer lokale blomsterhandlere,
fiskehandlere samt frugt og grønthandlere på Ingerslev Boulevard, hvor det er muligt at
handle årstidens lækkerier med hjem.
På Langenæs er det muligt at kombinere bylivet med naturen, da man kun er i kort
afstand til Marselisborgsskoven og Lystbådehavnen.
Lejligheden er beliggende i en høj stue og byder på:
- Entré med plads til overtøjet
- Køkken i hvide materialer med god skabsplads
- Lys og rummelig stue med de originale plankegulve
- I stuen er der plads til spisebord og sofa
- Lyst soveværelse med god plads til seng, arbejdsstation og garderoben
- Badeværelse med hvide og sorte klinker
Generelt fremstår lejligheden meget vedligeholdt og du bliver en del af en sund og
velfungerende ejerforening, som byder på gode fællesfaciliteter som vaske- og tørrerum,
kælderrum, cykelkælder og fælles terrasse.