Velindrettet lejlighed bestående af en rummelig stue og et godt lyst værelse. Køkkenet ligger i åben forbindelse med gangen og er fuldt udstyret med køle/fryseskab, keramisk koge-zone, og opvaskemaskine. Badeværelset indeholder både bruseniche og vaskemaskine.
I ejendommen er der et fælles fitnesslokale med 10-11 forskellige maskiner. Derudover er der både opbevaringsmuligheder, fælles terrasse og adgang til en fælles have.
Lejligheden har en god og central beliggenhed i Aarhus, tæt på den Gamle by, BSS og Botanisk Have. Der er gode indkøbsmuligheder, og lejligheden ligger i kort afstand til offentlig transport og i gåafstand til midtbyen.