Skøn og rummelig lejlighed som består af køkken, to stuer en suite der deles op af flotte franske døre, og en hems med soveplads. Det separate køkken indeholder køle-fryseskab, keramisk kogeplade og opvaskemaskine. Badeværelset er lyst og velholdt.
I kælderen er der plads til cykler, opbevaringsmuligheder og fællesvaskeri. Derudover er der et hyggeligt gårdanlæg til fællesbrug.
Det eftertragtede Øgadekvarter byder på både hyggelige gader, caféer og indkøbsmuligheder, mens det er tæt på både skoven og grønne områder. Ejendommen ligger i smørhullet mellem det pulserende latinerkvarter og universitetsparken.