Lejligheden ligger i rolige og skønne omgivelser. Fra lejligheden er der gåafstand til både indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, offentlig transport og Mollerup Skov og kort afstand til strand, Aarhus C og motorvejsnettet. Lejligheden er indflytningsklar, har lyst badeværelse, køkken-/alrum (induktionskogeplade, ovn og køle-og fryseskab indgår i lejemålet) i åben forbindelse med stuen samt et soveværelse og solrig altan.
Derudover en rummelig entré med plads til sko og overtøj.
Stuen er indretningsvenlig med plads til både sofa og spiseplads. Soveværelset er ligeledes lyst med god plads til både seng og skab (klædeskab indgår i lejemålet). På badeværelset er der en bruseniche samt egen vaskemaskine kombi-vaske/tørremaskine - der er også adgang til fællesvaskeri.
Ejendommen byder også på gode, grønne fællesarealer, parkeringspladser og i kælderen er der et festlokale med tilhørende gæsteværelser, som der er mulighed for at leje. Der hører desuden et depotrum til lejligheden.
En lækker lejlighed med en attraktiv og rolig beliggenhed.
Elforbrug betales direkte til el-leverandør.