Velkommen til denne spændende ejerlejlighed i den meget charmerende ejendom Klostergaarden, som i 2015 blev transformeret fra advokatkontor til smarte bylejligheder. Denne ejerlejlighed er beliggende øverst i ejendommen, så her er ingen støj fra overboere. Beliggenheden ved Klostertorvet og Vor Frue Kirke, summer altid af liv og arrangementer, og placerer dig i det historiske centrum, hvilket giver dig mulighed for at nyde alt, hvad bylivet i Aarhus har at tilbyde. Dette gør lejligheden perfekt til dig, der holder af byens puls.
Boligen er indflytningsklar, lys og yderst stilfuld med bl.a. synlige hanebånd. Loftet der går til kip, giver en rummelighed udover det sædvanlige i køkken-alrummet. I begge rum er der Velux-vinduer, hvorfra lyset strømmer ind, og udsigten til Vor Frue Kirke kan nydes. Køkkenet er minimalistisk med flotte, sortbejdset egefinérfronter og har integreret opvaskemaskine. Lejlighedens kvadratmeter er udnyttet optimalt og er derfor helt uden spildplads. Udover køkken-alrummet er der et lille soveværelse med hems samt et flot badeværelse med epoxy-malet betongulv, væghængt toilet, vaskearrangement og separat bruseniche.
Lejligheden er ideel for dig, der søger en bolig ud over det sædvanlige - en lille perle. Klostergaarden er en kombination af et flot, gammelt byggeri og nyetablerede ejerlejligheder. Du får en unik autentisk stemning med bl.a. et robust murværk. Den udvendige stil er trukket med ind i boligen, så du mærker den rå pakhusstemning samtidig med, at du får glatte, spartlede vægge og flotte trægulve. Derudover råder ejerforeningen over gode fællesfaciliteter i form af to store tagterrasser, hvor det er muligt at nyde eftermiddagssolen. I den fælles kælder er der brugsret til et tremmerum, og der er cykelparkering bag den låste port.
OBS: Lejemålet er tidsbegrænset i 2 år!