Ved indgåelse af lejeaftale nu, får du mulighed for at bo huslejefrit i op til 2 måneder. Du flytter ind snarest muligt og betaler først husleje efter 2 måneder. Der betales depositum svarende til 3 måneders husleje samt 1 måneds forudbetalt leje ved underskrift på lejekontrakten. Lejer betaler selv forbrug fra indflytning i lejligheden.
Kom til åbent hus - hver tirsdag kl. 16.00 - 16.45 eller søndag 12 - 12.45 i lige uger. Vi mødes ved indgangen til Kulturbunkeren. Du er også velkommen til at kontakte os for en fremvisning.
Lejligheden indeholder både køkken, stue med indbyggede skabe, rummeligt badeværelse, soveniche og fransk altan. Det integrerede køkken og fleksible opbevaringsmuligheder sikrer optimal udnyttelse af boligen.
De veludnyttede boliger varierer fra 29 kvm. til 34 kvm. Der er altså god plads i samtlige boliger til at sætte sit eget personlige præg på boligen, og indrette lejligheden, så det bliver et rigtigt hjem, man nyder at være i.
Blækhus-fællesskabet
Med lejlighederne beliggende roligt i en separat bygning og adgang til alle fællesarealerne ved den gamle journalisthøjskole - Kulturbunkeren lige ved siden af, får man det bedste af begge verdener med et stærkt, pulserende og livligt kollektiv, og samtidig muligheden for at trække sig og have sit private frirum. Kulturbunkeren byder på hyggehjørner, hvor du kan mødes med din studiegruppe, festlokale, som du kan låne, hvis du skal holde fest. Samtidig vil huset byde på fællesspisning, fredagsbar mm. I selve Blækhus Aarhus er der på hver etage fællesrum, fælles vaskeri, og på taget er der store tagterrasser, hvor der blandt andet anlægges petanquebane.
Boligerne er oplagte for det yngre segment og Blækhus Aarhus repræsenterer et yderst interessant alternativ til kollegietilværelsen i Aarhus. Med beliggenhed på Christiansbjerg, er man tæt på diverse uddannelsesinstitutioner, og har eminente transportmuligheder med letbanen, der kører lige ude foran ejendommen. Derudover løber der bagved bygningen en af Aarhus’ supercykelstier, som fører direkte ned i midtbyen.
Mulighed for indskudsfri:
Du kan desuden vælge at leje lejligheden indskudsfri. Der skal således hverken betales forudbetalt husleje eller depositum. Når du lejer indskudsfri, tegner du istedet en mikroforsikring og betaler et mindre oprettelsesgebyr på ca. 5-600 kr. samt et mindre månedligt beløb på under 100 kr. pr. måned. Ved fraflytning betaler du som normalt vis for istandsættelse af lejligheden fx maling.
Lejlighederne står klar til indflytning.
Vi glæder os til at byde dig indenfor til åben hus!
Der er mulighed for at søge boligstøtte ved kommunen.
OBS - billederne er fra prøvebolig i stueetage.