Træt af at dele lejlighed med andre?
Der er FRI INTERNET med i prisen!
Nu har du chancen for at få den perfekte studielejlighed i nyere byggeri fra 1999. Nu er det slut med at blive irriteret over dine bofællers vaner!
Med en beliggenhed i Åparken får du Åen som din nabo, stisystem langs åen ind til byen, nemt til indkøb, fitness og ikke mindst central beliggenhed mellem byen og de mange uddannelsessteder.
En rolig beliggenhed i grønne omgivelser men alligevel tæt på alt.
Ceres Byen ligger bare 100 meter derfra. Der er både uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder, cafeer mv.
Er du til en løbetur i den smukke natur når du Brabrandstien på få sekunder. Mølleengen når du også indenfor kort afstand og her ligger et mekka af kulturelle tilbud, Den Gamle By, Aros, Musikhuset, Godsbanegården og Atlas/Voxhall bare for at nævne nogle.
Lejligheden er en skøn 1-værelses lejlighed med funktionel indretning. Her får du et lille thekøkken med kogeplader i åben forbindelse med resten af lejligheden. Herudover er her et stort badeværelse, som er holdt i tidsløse materialer.
Til ejendommen er der vaskeri, cykelparkering samt fællesrum i kælderen. Også mulighed for parkering og opladning af evt. bil.