Denne 1-værelses lejlighed ligger på 1. etage, og den er indrettet med eget tekøkken, der er udstyret med en 2-zoners kogeplade og et køleskab med fryseboks samt emhætte. I lejligheden er der højt til loftet, en hyggelig hems og en stor og solrig altan. Derudover er der eget badeværelse med separat bruseniche og et toilet.
OBS. Billeder er fra et lignende lejemål i stueetagen.
I ejendommen er der betalingsvaskeri og plads til cykler.
Lejligheden er beliggende i Viby J, som ligger i 4 km’s cykelafstand fra Aarhus C, og med et busstoppested kun 50 m fra ejendommen er det nemt at komme ind til byen. Lige om hjørnet findes den nærmeste dagligvarebutik, og indenfor cykelafstand ligger de største uddannelsesinstitutioner, såsom Erhvervsakademiet der er 6 min på cykel, Aarhus Business College der er 7 min på cykel og Aarhus Universitet der er 12 min på cykel.