Alt i boligen er nyrenoveret, og der er elevator i opgangen. Køkkenet er fuldtudstyret med komfur, emhætte og køleskab med fryser og er i åben forbindelse med stuen. Der er også gjort klar til, at der kan installeres opvaskemaskine. Køkken-alrummet fremstår meget lyst med store vinduer og en vestvendt altan beklædt i træ. I hver af de tre lyse værelser er der to indbyggede skabe, mens der på det rummelige badeværelse er toilet, bruseniche, håndvask og mulighed for at tilslutte egen vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen ligger i et børnevenligt kvarter med stisystemer til skole og boldbaner. Hele området omkring Trige Parkvej har i 2020 fået nye grønne arealer med blomster, æblelund og flotte stier igennem afdelingen.
Til boligen er der pulterrum og cykelrum, der er fællesvaskeri og fri parkering lige foran boligen. Det er tilladt at holde op til to indekatte, men ikke hund.
Da der er elevator i opgangen er boligen velegnet til seniorer og kørestolsbrugere.
Boligen er delevenlig og derfor også passende til studerende.
El, vand og varme betale a conto, hvor der aflæses og laves en opgørelse en gang om året. Afdelingen har en kollektiv aftale med Fibia, hvor prisen er indeholdt i lejen. Man kan selv vælge, om det skal være internet eller tv.
Der er B-ordning i denne afdeling, hvor der hver måned via huslejen indbetales et beløb til boligens vedligeholdelseskonto, der kan bruges til indvendig vedligehold af boligen.