Lækker lejlighed på 4+5 sal
122 m2 med 3 store værelser samt et mindre fordelt på 2 plan - delevenlig for 4 personer.
Nyere flot køkken med hvide elementer, sort bordplade og alt i hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine, emhætte, kogeplader, indbygningsovn, køle/fryseskab og vaske/tørremaskine.
Nyere flot badeværelse med lyse elementer og stor separat bruseniche.
Lejligheden er indrettet med en lang fordelingsgang, hvor køkkenet er placeret til højre. Fra køkkenet er der adgang til badeværelse.
Forenden af fordelingsgangen ligger to store værelser, hvor det ene har vinduer mod baggården og det andet mod gaden. Over for køkkenet ligger der et gennemgangsværelse med plads til evt. spisebord og trappe op til 5. sal. Forenden af trappen er en stor repos, og herfra adgang til en meget stor hems.