Hvis du eller I er på udkig efter en meget rummelig og lys 4. værelses lejlighed, er denne bolig på Janesvej et oplagt bud og bestemt værd at se nærmere på.
Lejemålet er ideelt for den store børnefamilie, der søger mere plads eller som delebolig for jer, der gerne vil bo flere sammen og dele en dejlig lejlighed, hvor I hver får store lyse værelser og samtidig et godt og meget stort fællesrum.
Boligen rummer nemlig tre gode og meget store værelser. Foruden dette et godt spisekøkken med mulighed for spiseplads og helt ekstraordinært er der to badeværelser (et med vaskemaskine og tørretumbler). Stuen er stor og åben og meget møblér venlig, da den både kan indrettes som kombineret spisestue og tv-stue. Sidst men ikke mindst er der en dejlig stor lukket sydvendt altan, hvortil der både er adgang fra et af værelserne og stuen. Da altanen er lukket, får man en fornemmelse af, at boligen tilføjes gode ekstra kvadratmeter, da man kan sidde i læ året rundt og nyde den dejlige udsigt ud over byparken og glasafskærmningen gør den sikker for ens børn.
Lige udenfor døren er der gratis parkering, stort grønt areal med legeplads og gode stier til både gå- og løbeture, der fører jer ned igennem den prisbelønnede bypark, der også er oplyst om aftenen. Blot et stenkast fra lejligheden findes ligeledes busstoppested med forbindelsen ind til Aarhus Midtby og i gåafstand fra hoveddøren ligger den nyåbnede Netto i Brabrand, samt Bazar Vest med specialbutikker og lækre spisesteder.
Kunne denne bolig være noget for dig/jer, så kontakt os endelig for en fremvisning og yderligere info om boligen - spørgsmålet er vel blot, hvem der kommer først.