Vigtigt: Klik på billedet for at se HELE planen over lejligheden!
Lys, nyistandsat, indflytningsklar 4-værelses "toplejlighed" (øverst oppe) på 117 m2 med god indretning og udsigt "langt væk" og egen terrasse fremlejes.
Lejligheden har nyt køkken med opvaskemaskine og to nye badeværelser med vaskemaskine og tørretumbler samt 2 værelser og en stor stue med udgang til privat sydvendt terrasse. Der er pæne nyslebne, lakerede parketgulve i hele lejligheden
Ingen husdyr og ingen bofællesskaber og ingen rygning i lejligheden.
Lejligheden er en del af en velfungerende ejerforening, hvor der er tilhørende gode fællesarealer i kælderen. Blandt andet vaskerum, hobbyrum, cykelkælder, fællesrum og eget depotrum. Ligeledes er der gratis parkering lige ved ejendommen.
Denne centrale del af Risskov/Skejby ligger blot 3,5 km fra Universitetet, 3 km fra Trøjborg, 2,5 km fra Skejby Sygehus og kun 5 km fra Centrum - og har mange meget fine busforbindelser til midtbyens faciliteter og nærindkøb, skole samt Mollerup Skov.
Desuden ligger lejligheden i cykelafstand til vandet (3 km) samt få minutters kørsel til motorvej (3,5 km).