Lejlighed til leje på Hans Broges Gade, Aarhus
Denne lejlighed er beliggende i en ejendom fra 1908 og er blevet totalrenoveret i løbet af det seneste år. Renoveringen har omfattet blandt andet ny tagkonstruktion, lydisolering af lofter og gulve, installation af nye el- og VVS-systemer, udskiftning til 3-lags vinduer samt opnåelse af energimærke A2020.
Lejligheden indeholder et køkkenalrum, samt stue, soveværelse, badeværelse og bryggers. Der er gulvvarme i hele boligen under lejlighedens sildebensparket. Vægge og lofter er fuldspartlede, og der er indbygget LED-belysning i moderne stuklofter. Funktionerne i lejligheden styres via LED-display.
Køkkenet er udstyret med bordplade i Carrara-marmor og armaturer i messing. Badeværelset har travertinfliser, gulvvarme og loftspots. I bryggerset findes opbevaringsplads samt en kombineret vaske-/tørremaskine.
Parkering kan ske med beboerlicens via Aarhus Kommune.
Lejligheden udlejes også til internationale lejere (expats).