Denne lejlighed er placeret i Øgadekvarteret, som ligger i kort afstand til Aalborg centrum. I Øgadekvarteret har du nem adgang til offentlig transport, da plusbussen har rute lige igennem Øgaden. Der er flere indkøbsmuligheder tæt på og derudover har du den grønne park Østre Anlæg tæt på, hvor der er muligheder for gåture og afslapning.
I denne 3-værelses lejlighed får du en bolig med perfekt planløsning. Lejligheden er udstyret med dannebrogsvinduer, der giver lejligheden et naturligt lysindfald. Derudover har lejligheden et gennemgående flot trægulv samt charmerende stuk og loftrosetter.
Når du træder ind i boligen bliver du mødt af entreen, som også fungerer som en fordelingsgang. Du bliver her ført videre ind til lejlighedens 2 værelser, stue, køkken og badeværelse. Køkkenet er lyst og er udstyret med overskabe, så du ikke løber tør for opbevaringsplads. Badeværelset er flisebelagt, hvilket medvirker til en nemmere vedligeholdelse.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os endeligt for en fremvisning!