AALBORG
Ønsker du en lejlighed i hjertet af Aalborg City? Herfra har du nem adgang til Aalborgs Vestbys indkøbsfaciliteter, fitness, cafemiljø og den pulserende fjordpark med rekreative områder. Vestbyen er del af en spændende udvikling som tager fart med bl.a. udviklingen omkring Spritten og den nye Vestre Fjordpark.
EJENDOMMEN
Lejligheden er en del af en velholdt ejendom med tilknyttede P-pladser, som benyttes efter først-til-mølleprincippet dog begrænset til ejerforeningen og med kontrol fra Q-PARK. Der udleveres én P-licens i tilknytning til lejemålet. Lejlighedens tagaltan er nyrenoveret og udvider lejlighedens rammer på varme sommeraftener.
INDRETNINGEN
Du bydes velkommen i stort og lækkert køkken-alrum hvor der er god plads til både spiseafdeling og opholdsafdeling. Med loft til kip, spots, ovenlysvinduer og fritlagte loftsbjælker får I masser af lys og rummelighed. Fra køkken-alrummet er der adgang til den syd/vestvendte altan/terasse på 8m2 (ikke en del af boligens 85m2), hvor der er fin plads til både spisebord og grill.
Der er meget luft omkring ejendommen, som gør du kan nyde solen til langt ud på sene sommeraftener. I køkkenet er der kræset om detaljerne. Det fremstår pænt og velholdt med granitbordplade, opvaskemaskine, vinkøleskab, amerikansk køleskab fra LG og kogezone fra Voss med både grill og kogeplader. Fra køkken-alrummet ledes du videre til fordelingsgang med adgang til soveværelse, badeværelse og kontor el. gæsteværelse. Hvis man ikke har behov for et ekstra værelse er der rig mulighed for at lave et walk-in fra soveværelset.
Badeværelset er renoveret i 2016, hvor der bl.a. er et lækkert spabad. Herudover er der et bryggers/teknikrum med vaskemaskine, tørretumbler og plads til alt det praktiske. I hele lejligheden er der pæne lyse parketgulve med gulvvarme, der kan styres fra alle rum og spots i loftet. Hele lejligheden er opvarmet med gulvvarme og kan tilpasses årstidens behov.
Vi glæder os til, at byde jer velkommen.