NYISTANDSAT LÆKKER PENHOUSE LEJLIGHED MED STOR SOLRIG NYOPFØRT TAGTERRASSE OG EN EKSTRA ALTAN.
Rigtig flot nyistandsat 3 værelses lejlighed på 84 m2. Spændende indretning i 2 plan. Altan på nederste etage og stor solrig nyopført tagterrasse med fantastisk udsigt ud over Aalborg. Perfekt til børnefamilien eller parret, der bare ønsker god plads, fantastisk belliggenhed og fed tagterrasse.
Du kommer til at bo midt i byen men kan let finde ro, hvis du ønsker det med grønne parkområder, Limfjorden og Aalborgs hyggelige havnefront 300 meter fra fordøren.
Lejligheden er i 2 plan og ligger på 3. sal og 4. sal. Den er indrettet med entre, nyere lyst køkken hvor der er en lille spiseplads, nyere badeværelse samt 3 værelser. På øverste etage er der stort rum med loft til kip og udgang til stor lækker nord- og vestvendt tagterrasse med fantastisk udsigt ud over hele Aalborg. Fantastisk planløsning hvor alle kvadratmeter er optimalt udnyttet.
Der er vaske- og tørremulighed i kælderen og parkeringsmulighed for bil lige uden for ejendommen. Til lejligheden hører hyggeligt gårdmiljø fælles med andre ejendomme med grønne områder, stisystem, cykelparkering, mindre lejeplads til børn, borde og bænke mv..
Lejligheden har en særdeles attraktiv beliggenhed. Inden for en radius af 300 meter fra fordøren har du Aalborgs hyggeligste lystbådehavn med cafeer og god stemning, togforbindelse, busforbindelser til hele Aalborg, supermarkeder, samt et væld af hyggelige caféer.
Husdyr er ikke tilladt og lejligheden må ikke anvendes til bofællesskab.