Lejligheden er velbeliggende i det attraktive Ø-gadekvarter, tæt på indkøb og Østre Anlæg. Området ligger blot 5-10 minutters gang fra Aalborg Centrum og den flotte havnefront, hvor der er masser af aktiviteter af enhver art. Området er desuden attraktivt for byens studerende grundet sine lette adgangsforhold til Universitet.
Den lejes ud på ubegrænset tid. Den er relativt fleksibel i forhold til overdragelsesdato. Dette tænker jeg, at der er mulighed for dialog om ved interesse.
Lejligheden er indrettet med en fordelingsgang, hvorfra der er adgang til to store værelser, hvoraf der er endnu et værelse i forlængelse af det ene, dog adskilt af en dør.
Fra fordelingsgangen er der ligeledes adgang til køkkenet, hvor der er installeret en vaskemaskine, og herudover er der køle-/fryseskab, emhætte, ovn og komfur.
Endelig er der fra fordelingsgangen adgang til badeværelset, hvor der er mulighed for at gå i bad uden at plaske hele badeværelset til med vand.
Der er vaskemaskine og tørretumbler tilgængeligt i lejligheden.
Herudover er der en helt fantastisk gårdhave i rolige omgivelser med god plads, hvor der er cykelskur. I baggården er der 42 parkeringspladser samt 4 p-pladser med ladestandere til el-biler, en lille legeplads samt mulighed for egen køkkenhave.
Det er muligt at få et parkeringskort til gården, hvis dette ønskes.
Lejligheden samt opgangens øvrige lejligheder er ikke-ryger lejligheder.
Huslejen ligger på 6800 kr., og så er der aconto varmebidrag på 850 kr. månedligt.
Depositum vil være 3 måneders husleje.
Jeg vil glæde mig til at fremvise lejligheden for dig, så tøv ikke med at skrive til mig.