Denne hyggelige lejlighed er beliggende i rolige omgivelser i Øgadekvarteret og med det flotte parkanlæg, Østre Anlæg som nærmeste nabo.
Fra Sverigesgade er der blot en kort cykel- eller gåtur ind til midtbyen, ligesom der er gode indkøbsmuligheder tæt ved boligen.
Lejligheden er indrettet med en lys fordelingsgang, 2 stuer én suite, nyere lækkert køkken, rummeligt soveværelse samt nyere flot badeværelse.
I ejendommen er der flot fælles vaskeri samt parkering i gården og mulighed for leje af garage.
Til lejligheden er der både lofts- og kælderrum.
En lejlighed der skal ses!
Lejemålet er fra lejers side uopsigelig de første 12 måneder. Husdyrhold tillades ikke. Bofællesskab tillades ikke.