Skøn, lys lejlighed, som er særdeles velindrettet og med lyse trægulve. Lejligheden er renoveret med helt nyt køkken og nyt trægulv i stue & køkken i 2022.
Lejligheden indeholder rummelig entré med flisegulv. Her er der god plads til at hænge overtøjet. Fra entréen er der adgang til lys stue med store vinduer ud mod hyggelig gård.
Stuen er i forbindelse med åbent køkken med keramisk komfur, emhætte og køl/frys. Fra stuen kommer man ind i et dejligt soveværelse også med godt lysindfald fra et stort vindue.
Videre fra soveværelset ind i nyere badeværelse med fliser, som indeholder håndvask, toilet og bruseniche. Her er fra lejligheden nem adgang til fælles vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler samt brugsret til dejlig stor have.
Lejligheden ligger på Hadsundvej tæt på Rema 1000. Der er fri parkering på den anden side af vejen.